22 41 02 05

JH Smedeservice ApS

Cert. Svejsning i plast

Termoplastiske materialer

PE

PE står for 'polyethylen', som er en termoplastisk polymer bestående af polymeriserede kulstofkæder. PE er den mest udbredte form for plastmateriale, og anvendes til alt lige fra plastikposer til højtryks vandledninger.

Polyethylens mange anvendelsesmuligheder skyldes materialets fleksibilitet. Ved at ændre på massefylden, molekyletætheden og molekylestrukturen i materialet, kan man syntetisere specifikke egenskaber.
Med reference til molekyletætheden i materialet kategoriseres PE ofte som 'PE-HD' (Polyethylen High Density) og 'PE-LD' (Poleethylen Low Density).
Til industrielle formål benyttes almindeligvis PE-HD med en massefylde på over 0.93g/cm3.

PE er slidstærkt og vibrationsdæmpende, og har en stor vanddamptæthed. Materialet har en god kemikalieresistens og tåler næsten alle former for organiske opløsningsmidler - sålænge temperaturen ikke overstiger 60°C.
Temperaturanvendelsesområdet ligger mellem -50°C og 80°C.
Det krystalinske smeltepunkt ligger på mellem 120°C og 130°C. Ved temperaturer over 130°C opnår PE-HD sin termoplastiske tilstand, hvor materialet kan bearbejdes. Plastsvejsning af PE foregår ved temperaturer mellem 230°C og 260°C (varmluftsvejsning).

PP

PP er den almindelige betegnelse for materialet Polypropylen.
Polypropylen minder i sin struktur om PE, men adskiller sig derved at molekylestrukturen er isotaktisk, med et intermediært strukturniveau mellem PE-LD og PE-HD.
Ligesom PE har PP fleksible egenskaber og en bred vifte af anvendelsesmuligheder.
PP er stivere end PE, men stivheden aftager med temperaturen.
Slagstyrken er ringere end PE og aftager med temperaturen.
Temperaturanvendelsesområdet ligger mellem 0°C og 110°C og er således højere end PE.
Det krystalinske smeltepunkt ligger ved ca. 165°C, herover indtræder den termoplastiske tilstand.
Varmluftsvejsning af PP kræver temperaturer på mellem 280°C og 320°C.

PVDF

Polyvinylidene fluoride omtales almindeligvis under betegnelsen PVDF.
PVDF er et fluor-holdig termoplastisk materiale, med en kraftigt polymeriseret molekylestruktur.
PVDF er mere temperaturresistent og tåler kemisk påvirkning bedre end PE og PP. Materialet har en høj træk- og trykstyrke - og gode friktionsegenskaber.
Temperaturanvendelsesområdet ligger mellem -30°C og 130°C, hvilket gør PVDF anvendeligt til rørføring af damp.
Materialets termoplastiske tilstand indtræder omkring 177°C.
Varmluftsvejsning af PVDF kræver temperaturer over 350°C.

PVC

PVC er en forkortelse for 'Polyvinylchlorid'. PVC er et klorholdigt termoplastisk materiale med en meget stiv molekylestruktur. Den stive molekylestruktur skyldes det høje indhold af klor, hvis elektronegativitet forårsager at polymererne ligger relativt fast i forhold til hinanden.
PVC har en høj slagstyrke og god formstabilitet, men en ringe temperaturbestandighed og tåler (afhængig af PVC type) sjældent vedvarende temperaturbelastninger på over 60°C.
Smeltepunktet for PVC ligger på 160°C og varmluftsvejsning udføres med temperaturer i området mellem 240°C - 325°C.

JH Smedeservice håndterer alle typer termoplastiske materialer - og ved hvordan de bedste plastsvejsninger udføres på de forskellige plastmaterialer, med forskellige plastsvejseteknikker.

Kontakt JH Smedeservice for tilbud på plastsvejsningsopgaver

©

 

Kontakt info:

JH Smedeservice ApS

Solsikkevej 2
4700 Næstved
CVR: 37463280

Tlf: 22 41 02 05
mail@jhsmedeservice.dk

Kundeudtalelser:

Plast-svejsninger!
”JH Smedeservice har assisteret os med plastsvejsning af drænrør og afløbsrør. Det har været en fornøjelse at samarbejde med Jimmy!”
John Philbert 
Storms Construction Co.

bestil-tilbud

Få et gratis tilbud

Ring og få et gratis og uforpligtende tilbud.
Tilfredse kunder er yderst vigtigt for mig, og da Plastsvejsning og industrimontage er en tillidssag, vil jeg altid være modtagelig overfor konstruktiv kritik.

Med venlig hilsen
Jimmy Hansen - JH Smedeservice